Velkommen til Hobro Musikforening . . . . .

Koncerter | Samvirkende | Vedtægter | Medlem | Generalforsamling | Billetter | Kontakt | Sponsor | Historik |

Sæson 2023-2024 (57)
Lørdag d. 23. sep kl. 15:00
Trio con Brio & Søren Sætter-Lassen, oplæsning


Søndag d. 8. okt kl. 15:00
David Munk-Nielsen, klaver


Lørdag d. 28. okt kl. 15:00
Hadland/Brantelid


Lørdag d. 25. nov kl. 15:00
Randers Kammerorkester


Søndag d. 3. dec kl. 15:00
Bachs Juleoratorium


Onsdag d. 10. jan kl. 19:30
Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester


Lørdag d. 10. feb kl. 15:00
Mikkel Thomsen & Daniel Gøtke, Vinterreise


Tirsdag d. 27. feb kl. 19:30
Absalon Strygekvartet


Søndag d. 7. apr kl. 15:00
Duo Damgaard Gryesten, violin og klaver


Søndag d. 12. maj kl. 15:00
Royal Danish Brass


Trio con Brio & Søren Sætter-Lassen, oplæsning
lørdag d. 23. sep kl. 15:00
(på Mariagerfjord Gymnasium)

Løssalg 120 kr. ved indgangen eller via billetportal:    

Foto: Camilla Winther
”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”

Saint-Exupérys tidløse eventyr om den lille prins rammer dybt ind i det moderne menneskes samvittighed.

Den filosofiske og humoristiske og fortælling sættes her i et nyt lys når musik og teater mødes i et unikt samarbejde mellem skuespiller Søren-Sætter Lassen og den internationalt prisvindende klavertrio Trio con Brio Copenhagen.

Den lille prins er Antoine de Saint-Exupérys smukke fortælling om barnet der kommer fra asteroide B-612 og forlader sin elskede rose for at drage ud på en dannelsesrejse.

Gang på gang forundres han over de voksne han møder på sin vej som kun går op i materielle ting.

”De voksne er i sandhed ejendommelige” konstaterer han, men møder undervejs Ræven.

”Du bliver for altid ansvarlig for dét, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose” fortæller den ham og minder os alle om, at vi i vores travle hverdag ofte glemmer det vigtigste: kærligheden og nærheden til vores nærmeste.

"Den lille prins" er både en børnebog og livsvisdom for voksne, den henvender sig til alle på tværs af alder.
I denne musikforestilling fortolkes fortællingen af Søren Sætter-­Lassen og perspektiveres med hoved­værker fra den klassiske musiklitteratur for violin, cello og klaver – udvalgt og opført af den prisvindende Trio con Brio Copenhagen.

Med musik af bl.a. Schumann, Prokofjev, Saint-Saëns, Ravel, Boulanger, Brahms og Pärt

MEDVIRKENDE
Søren Sætter-Lassen, oplæser
Soo-Jin Hong, violin
Soo-Kyung Hong, cello
Jens Elvekjær, klaver


Koncertprogram . . . .
Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
I. Prolog
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
II. Første møde med den lille prins
    

Robert Schumann:
(1810-1856) 
Fra Kinderszenen op. 15 for klaver - Fra fremmede lande og mennesker
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
III. Men hvem er den lille prins – hvor kommer han fra?
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
IV. Det er et eventyr - men først lige en information
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
V. Torne – hvorfor? Den lille prins undrer sig
    

Robert Schumann:
(1810-1856) 
Blumenstück op. 19 for klaver (uddrag)
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
VI. Prinsen og rosen på hans planet
    

Nadia Boulanger:
(1887-1979) 
Fra Tre stykker for cello og klaver – 1. sats: Moderato
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
VII. Afsked med rosen, der elskede den lille prins
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
VIII. Konge over alt og intet
    

Sergej Prokofiev:
(1891-1953) 
Fra Romeo og Julie arr. for klavertrio af TcB - Montagues og Capulets (uddrag)

    

Sergej Prokofiev:
(1891-1953) 
Sergej Prokofiev: Fra Romeo og Julie, arr. for klavertrio af TcB – Masker
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
IX. Drankeren der drikker for at glemme at han drikker
    

Camille Saint-Saëns:
(1835-1921) 
Fra Dyrenes Karneval, arr. for violin og cello - Personer med lange ører
  

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
X. Rigdommens ulidelige lethed
    

Maurice Ravel:
(1875-1937) 
Fra Violinsonate nr. 2 - 3. sats: Perpetuum mobile
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XI. Geografen. Hvad er viden værd, når man bor i et elfenbenstårn?
  

Maurice Ravel:
(1875-1937) 
Pavane for en afdød prinsesse, arr. for klavertrio af TcB (uddrag)
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XII. Der var engang en slange, der kunne vise den lille prins vejen hjem
    

Bent Sørensen:
(1958-) 
Fra Phantasmagoria for klavertrio - 2. sats: Misterioso e dolce
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XIII. I tomhedens ekkoland af længsel
  

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XIV. Roser i massevis – så hvorfor er min rose noget særligt?
    

Robert Schumann:
(1810-1856) 
Blumenstück op. 19 for klaver (uddrag)
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XV. Den vise Ræv med indsigt i det at ’knytte bånd’
  

Maurice Ravel:
(1875-1937) 
1875-1937
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XVI. På vej mod brønden opnår også flyveren sin erkendelse
    

Arvo Pärt:
(1935-) 
Spiegel im Spiegel for cello og klaver (uddrag)
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XVII. Værdien af det nære - men snart kommer afskeden

    


Johannes Brahms:
(1833-1897) 
Fra Klavertrio op. 87 - 3. sats: Scherzo. Presto (uddrag)
    

Saint-Exupéry:
(1900-1944) 
XVIII. Afslutningen

  

Olivier Messiaen:
(1908-1992) 
Fra Kvartet til tidens ende - Lovprisning af Jesu udødelighed
    




Pressemeddelelse
Åbningskoncert i Hobro Musikforening.

Når Hobro Musikforening slår dørene op til foreningens 56. sæson lørdag d. 23. september kl. 15:00, bliver det med en anderledes koncert, end man kunne forvente.

Det er lykkedes at få et af Danmarks mest velrenommerede ensembler til Hobro Musikforening. Trio con Brio har eksisteret siden 1999 og består af pianisten Jens Elvekjaer og de to sydkoreanske søstre Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong. Med sig til denne koncert har de skuespilleren Søren Sætter-Lassen, der i en årrække har været ansat på Det Kongelige Teater, foruden at han er et kendt ansigt i mangfoldige danske tv-produktioner.
Grunden til denne lidt usædvanlige sammensætning er, at de fire kunstnere har sammensat et program, der tager udgangspunkt i den franske pilot og forfatter Antoine de Saint-Exupérys børnebog “Den lille prins”, der udkom i 1943 og dermed har 80 års jubilæum i år.
”Du bliver for altid ansvarlig for dét, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose” fortælles der i bogen, og det minder os alle om, at vi i vores travle hverdag ofte glemmer det vigtigste: kærligheden og nærheden til vores nærmeste.
"Den lille prins" er både en børnebog og livsvisdom for voksne, og den henvender sig til alle på tværs af aldre.

Søren Sætter-Lassen vil bringe os gennem bogens kapitler afvekslende med Trio con Brio, der spiller relaterende musik af en række af Europas klassiske komponister, med en fokus på franske komponister, idet Saint-Exupéry var franskmand.

Hobro Musikforening har i hver sæson 10 koncerter, hvoraf de første fem løber af stablen i dette efterår og jul.
Koncertrækken forsætter søndag d. 8. oktober kl. 15:00 med klavermusik i hænderne på den unge pianist David Munk-Nielsen, der vil spille musik af bl.a. musik af Bach, Chopin, Sibelius samt Rachmaninov.


Andreas Brantelid er en af verdens førende cellister, og han genbesøger Hobro Musikforening sammen med sin faste pianist; nordmanden Christian Ihle Hadland. Det foregår lørdag d. 28. oktober kl. 15:00.

Randers Kammerorkester besøger også Hobro Musikforening med musik af Haydn, Thorvaldsdottir, Åse Hedström, Anders Nordentoft og de slutter koncerten d. 15. november kl. 15:00 med et uddrag af Händels Fireworks Music.
Alle disse koncerter finder sted på Hobro Musikforenings faste koncertsted, som er festsalen på Mariagerfjord Gymnasium.

I et samarbejde med Mariager Kirke slutter årets koncerter af med et af musikhistoriens absolutte hovedværker: Bachs Juleoratorium. Denne koncert finder sted søndag d. 3. december kl. 15:00 i Mariager Kirke. Orkestret udgøres af musikere fra Odense Symfoniorkester, og solisterne er Louise McClelland, sopran - Linnéa Lomholt, alt - Emil Lykke, tenor og Leif Jone Ølberg, bas.
Coro Misto synger det store korparti og det hele holdes sammen af dirigenten Søren Birch.


Som medlem af Hobro Musikforening har man adgang til samtlige sæsonens 10 koncerter for kun 350 kr., men man kan også købe billetter til enkelte koncerter. Man kan se meget mere på foreningens hjemmeside: hobromus.dk 




SE-nr.: 26 42 35 11 | Spar Nord Bank konto: 9815-2505745887 | Formand: Mikael Ustrup - mail(ad)hobromus.dk - Mobil: 61 35 54 47

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 2019-2024