Trio con Brio spiller Beethoven søndag d. 13. sep kl. 15:00 (på Mariagerfjord Gymnasium)
Hobro Musikforening indleder sæsonen med Trio con Brio, som Musikforeningens medlemmer kender fra flere tidligere besøg.
De tre musikere – Jens Elvekjær og de koreanske søstre Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong – har høstet et utal af priser og fornemme anmeldelser over hele verden.
Ved denne koncert spiller de - i 250-året for Beethovens fødsel - trioer af fødselaren.
Koncertprogram . . . .
Ludwig van Beethoven: (1770-1827)
Klavertrio opus 1 nr. 3 i c-mol
I. Allegro con brio II. Andante cantabile con Variazioni III. Minuetto. Quasi allegro IV. Finale. Prestissimo
Ludwig van Beethoven: (1770-1827)
Klavertrio opus 70 nr. 2 i Es-dur
I. Poco sostenuto – Allegro, ma non troppo II. Allegretto III. Allegretto ma non troppo IV. Finale. Allegro
Se/hør video
Hør 1. sats af Beethovens klavertrio i c-mol
PressemeddelelseSøndag eftermiddag den 13. september kl.15 inviterer Hobro Musikforening til koncert med den international kendte Trio Con Brio for første gang i den nye sæson. Der er truffet forholdsregler så man kan overholde de udsendte retningslinier for at begrænse Corona-smitten. Således afholdes koncerten i gymnasiets store koncertsal, hvor der er plads til at holde afstand. Endvidere udgår den sædvanlige pause midtvejs i koncerten og programmet kortes lidt ned m.v. På programmet står klavertrioer af Beethoven, og ved de tre næste koncerter er der ligeledes Beethoven på programmet, først den norske pianist Pål Eide med klaversonater,derefter en ung violinduo, og ved den fjerde koncert gælder det Beethovens strygekvartetter med Arild kvartetten. Bestyrelsen håber at kunne gennemføre det store alsidige sæsonprogram, hvor der blandt andet bliver lejlighed til også at opleve pianisten Christina Bjørkøe spille Mozart sammen med Ensemble MidtVest, Akademisk kor Aarhus, cellisten Andreas Brantelid solo og Randers Kammerorkester. Musikforeningens medlemmer har for et beskedent kontingent fri adgang til alle sæsonens 13 koncerter. Der er offentlig adgang og billetter kan købes i forsalg gennem www.himmerlandsbilletten.dk eller ved døren, hvor det også er muligt at tegne sig som medlem. I forlængelse af første koncert afholdes generalforsamling, der pga. Corona har været udsat fra maj.
SE-nr.: 26 42 35 11 | Spar Nord Bank konto: 9815-2505745887 | Formand: Mikael Ustrup - mail(ad)hobromus.dk - Mobil: 61 35 54 47